Varde Faldskærmsklub gennemfører tandemspring!
Prisen er 2.300,- kr. hvorfra 500,- kr. er forudbetalt inden springdagen.
Booking af tandemspring foregår ved at udfylde formularen herunder. Det er muligt at tilvælge en video af sit spring for en mérpris på 500,- kr.
Max personvægt: 100kg. Yderligere spørgsmål kan altid stilles på mail, tandem@vaf13.dk, eller på vores facebook gruppe: http://facebook.com/vaf13.dk/
Fakta om Tandemspring
Et tandemspring er et faldskærmsudspring, hvor to personer springer i den samme faldskærm. Det er derfor muligt for folk, som aldrig før har sprunget, at opleve følelsen af frit fald.
Ved et tandemspring bliver man spændt fast på maven af tandemmasteren, en erfaren faldskærmsspringer med mindst 500 spring. Man springer ud af flyet i 3 kilometers højde og de næste 35 sekunder falder man med ca. 200 kilometer i timen mod jorden. Faldskærmen udløses i 1.600 meters højde, og derefter tager det omkring 5 minutter, før man står på jorden igen. Da tandemmasteren er en erfaren springer, som er specielt uddannet til at springe tandem, er det ikke nødvendigt for passageren at få mere end ca. et kvarters instruktion før et spring.
Varde Faldskærmsklub har nogle af Danmarks billigste priser: Hvis du har mod på at prøve et spring, så har du muligheden hos Varde Faldskærmsklub.
500 kroner forudbetalt ved booking. OBS! Dette beløb refunderes ikke på springdagen, men fratrækkes det totale beløb som betales. Ved brug af gavekort indbetales ligeledes 500 kr. under booking. Dette refunderes de efterfølgende dage efter springet er gennemført.
Læs mere om tandemspring på skydive.dkKalenderen er nu åbnet op, senere vil flere tider også komme i kalenderen
Læs venligst praktisk information herunder INDEN du booker springet!
Praktisk information
- Bestilling
- Hvis du bestiller på vegne af en anden person (som overraskelse) så brug DIN information og skriv i bemærkning, hvem der skal springe.
- Depositum tilbagebetales ikke når du har sprunget, men differencen modregnes slutbeløbes som betales på dagen.
- Ligeledes tilføj venligt under bemærkninger, hvis der er noget vi skal være særligt opmærksomme på ved dig eller den person som skal springe (Polterarbend, nedsat fysisk funktionsevne osv.)
- Betaling foregår på selve dagen. Vi tager med glæde imod kontanter, men har mulighed for dankort. HUSK at medbringe dit gavekort på springdagen, hvis du ønsker at anvende dette.
- Én tandemtid gælder til ét spring. Er man flere personer, som ønsker at springe på samme dag, så booker man det antal tider, som antal personer der ønsker at springe. Skulle der være være yderlig spørgsmål i forbindelse med dette; kontakt tandembooking via mail eller sms på nummeret oplyst under ‘kontakt’.
- Man kan som udgangspunkt kun springe én ad gangen. Er I flere springere på dagen, vil vi bestræbe os på at springe med jer så samlet som mulig(læs: Én flyvetur er et tandemspring).
- Hvis der købes et gavekort som skal gives til overraskelse(med planlagt spring), skal tid som på normalvis ligeledes bookes/bestilles. Gavekort købes via mail: gavekort@vaf13.dk
- Vi sørger for at du som tandempassager er 3.parts forsikret når du springer i tandem hos os. Med andre ord anbefaler vi, at du har din egen ulykkesforsikring ved siden af.
- Hvis personen der skal spring er under 18 år, så skal der på dagen anvendes forældreunderskrift for, at springet kan foretages.
- Springet
- Mødetid
- Du skal møde op til den tid der er bestilt, dog er du mere end velkommen til at møde op tidligere og få en kop kaffe sammen med evt. andre gæster du har med
- Mødetid
- I er mere end velkommen til at medbringe mad og drikkevare som kan nydes i klubbens faciliteter. OBS alkohol må IKKE indtages på klubbens områder under springaktivitet.
- Ligeledes skal kæledyr altid føres i snor når man befinder sig i klubbens områder.
- Når I ankommer til klubhuset, vil tandemmasteren(instruktøren) give en briefing som cirka tager ca. 15. minutter. Herefter er du klar til at springe! Opmærksom på at der kan være forlænget ventetid, da aktivitet og vejr på dagen kan medvirke til dette.
- Påklædning
- Afslappet tøj; ifør dig tøj, hvor du ikke føler at din bevægelighed bliver nedsat. Eksempelvis er joggingbukser/sportstøj en god ide. Medbring gerne en tynd trøje såfremt der bliver brug for det.
- Springdragt fra klubben vil blive anvendt som yderste lag.
- Medbring almindelige sko, sportssko, løbesko eller lignede. Hvis du vil springe i støvler skal det være UDEN hægter(små metalkroge) ingen træsko, sandaler eller flipflapper.
- Ingen medbragt videokamera til fritfald
- I er mere end velkommen til at filme og tage billeder undervejs, ønskes sammenklippet video af hele oplevelsen fra start til slut, skal dette tilkøbes.
- Påklædning
- Aflysning
- Da faldskærmsudspring kun kan foretages under bestemte vejerforhold, tillader vi os at aflyse din booking helt op til springtidspunktet. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan, for at informerer i så god tid som mulig. Dog er vejret på vestkysten meget omskiftelig. Du vil blive kontaktet på telefonnummeret som er oplyst under bookingen tidligt dagen før springet. Undlad venligt derfor at kontakte os i forhold til, om vejret i weekenden eller på anden vis bliver springbart. Vi ved det lige så lidt som vejrudsigten 😉
- Ang. refundering af depositum står vores vilkår for dette på vores side her